Ubiquiti AP-AC-LR + Unifi unboxing og demonstration

Dette er del 6 af serien om ISP-udleveret versus high-end retail wifi router. I dette afsnit fortæller jeg om det setup som jeg selv kører herhjemme i hverdagen, og som jeg er meget begejstret for: Ubiquiti.

Ubiquiti startede i 2005 og i modsætning til de andre producenter i denne test, så er Ubiquiti en virksomhed som fra starten har fokuseret på wifi og trådløs kommunikation. I 2007 lavede de en verdensrekord i rækkevidde med et 304 km langt 5GHz link mellem Italien og Sardinien.  De ved virkelig hvad de snakker om, når det gælder om at få god rækkevidde ud af antennerne!

 

En anden væsentlig forskel mellem Ubiquiti og de andre leverandørerer er, at Ubiquitis løsning er professionel. Den består af en række accesspunkter som bindes sammen med en central controller. Det er den slags løsninger som man benytter i større kontorlandskaber, skoler osv. Men i modsætning til den tilsvarende løsning fra f.eks. Cisco, så er priserne overraskende lave. Controlleren er gratis. det er blot et stykke software som skal installeres på en maskine i dit lokalnetværk. Såvel Linux, OSX, som windows er understøttet, og selve accesspunkterne koster mellem 500 og 1500 afhængig af model.

Jeg har selv tre UAP-AC-LR til knap 800 kr. per stk.

Hvis man ikke selv ønsker at drifte en server til controlleren, så er der mulighed for at tilkøbe en ‘cloud-key’ hvor controlleren så hostes hos Ubiquiti. Den del har jeg ikke erfaring med.

 

Controlleren er et helt kapitel for sig: Det ses tydeligt på feature-sættet at der er tale om et produkt som kan benyttes af professionelle. Man kan pille ved alt, der er opsætningsmulighed for gæsteportaler og det skalerer til rigtig mange accesspunkter.

Min erfaring med Ubiquiti er, at det kører klippestabilt. Efter jeg er begyndt at bruge det, så har jeg ingen problemer med at klienter falder af. Selv iPhones virker uden problemer!

Nå nok snak. I kan se en unboxing og gennemgang af mit Ubiquiti setup i denne video.

 

 

Næste afsnit kommer til at handle om mit test setup og metodologi. Det er vigtigt, for at I kan forstå og fortolke mine resultater.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

31 meninger om “Ubiquiti AP-AC-LR + Unifi unboxing og demonstration”

  1. Hej.
    Hvis vi skal snakke performance, så test dog kun med en tændt Ubiquiti enhed af gangen (når du kommer der til), installeret på sted, som de øvrige modeller. Ellers kan vi da ikke sammenligne performance. Alternativt skulle du også teste med 3 stk ASUS, TP-link og Google Unhub enheder.
    Formoder også at din test er men kun 1 (sæt) af routere af gangen.
    Nu nævner du ikke om de 3 Ubiquiti er forbundet sammen via wifi, eller om de hver har en dedikeret linje.
    Skal du teste en smart løsning, hvor man erkender at der er behov for flere AP, så kunne du jo se nærmere på Netgear orbi router, som også bruger sin en af de to 5G forbindelse til at tale sammen med de øvrige Orbi AP’er.

    1. Jeg benytter lejligheden til at vise den pointe i mine tests, at uanset hvor vildt dit accesspunkt er, så skal det stadig overholde fysikkens love. Orbi kommer med i en senere test (Netgear har lovet at levere et par samples, men jeg har dem ikke endnu). Men der er stadig forskel mellem backhaul via wifi og så via LAN. Dit backhaul skal jo også trænge gennem de forhindringer som der måtte være. Det er et stort emne, og jeg ridser nærmest kun overfladen 🙂

      1. Det jeg med på. Men her er det vel at mesh teknologien skulle hjælpe til.
        Men uanset, så gør du jo i din unboxing videoer jo en del ud af at tale om installation og setup.
        Og skal man sammenligne en installation med 3 APer som alle skal føres tilbage til en router, så er den installation af en router jo noget nemmere.
        Men jeg ser frem til de næste videoer og til Orbi test.

  2. Tak for dit arbejde.
    I mit setup giver det god mening at have 2-3 AP’er, og jeg kigger derfor pt. videre på Ubiquitis løsninger.
    Hvilke AP’er har du? på deres hjemmeside (https://www.ubnt.com/unifi/unifi-ap/) står der ikke noget om UAP-AC-LR, så jeg bliver lidt i tvivl om hvilke modeller du arbejder med. Gætter jeg rigtigt, når jeg skyder på UAP-Pro? (ud fra form factor og 5GHz)
    Har du erfaring med at have strømforsyningen langt fra AP’et? Hos os vil det give mening at have min leverandørs router i kælderen, hvorfra jeg kan trække ethernetkabler til de to AP der skal være i hhv. stue og på 1. sal. Og på den måde ville det jo være fedt at kunne nøjes med at have strømtilstlutning etc. ét sted i huset.. Og endnu mere fedt at kunne nøjes med ét kabel til AP’et…

    På forhånd tak for indspark.

  3. Tak for hyggelig “underholdning” det er gode videoer du laver.

    Har selv Unifi setup – gateway, poe switch og AP. Jeg fik det for et år siden efter flere år med konstant udskiftning af forskellige routere fra alle de store fabrikanter som alle havde forskellige problemer og ustabile forbindelser, men efter at have prøvet et Unifi setup vender jeg ALDRIG tilbage til consumer wifi!

    Mht. deres cloud løsning, så koster det kun penge hvis du vil have controlleren hosted hos dem, hvis du har din egen er det gratis at have den kørende som et cloud setup hvor den kan tilgåes udefra, du burde overveje at teste deres Cloud Key
    https://www.ubnt.com/unifi/unifi-cloud-key/
    Den koster ca. 700kr, fylder næsten intet, har POE og erstatter computeren som controller, det er genialt 🙂

    1. Tak for de pæne ord! Det lyder besnærende med den cloud key, men jeg har i forvejen en hel del servere kørende, så for mit vedkommende giver det ikke rigtig mening. Men du har helt ret i, at som alternativ til at sætte en dedikeret server op bare til hosting af unifi, så er den cloud key absolut et godt alternativ.

      1. Deres Unifi POE switche er absolut i den bedre ende og er meget positivt overrasket over hvor meget man faktisk får for pengene, god backbone, stabil POE (har haft flere POE switche i samme prisklasse som bliver ustabile ved 10+ klienter/APs) og har endnu ikke fejlet under selv heftig belastning, bruger dem både privat og på arbejde hvor de performer på niveau med vores Cisco SG500x serie netværk, så de kan bestemt anbefales hvis man er glad for Unifi controlleren.

          1. Jeg må sige at i større setup, springer vi over deres gateways og switche, der dur det bare ikke, men i mindre setup er deres switche fine (om end lidt dyre..) og som et + kan de levere 24v PoE, hvis man vil køre med Lite udgaver eller kombinere med noget nanobeam fra AirMax serien, eller lign.

  4. Hej

    Jeg bliver vist nød til at skifte til Ubiquiti efter at have set dine videoer. Hvilken router bruger du? Jeg sidder nemlig og overvejer om jeg også vil skifte min ud, for så får man jo det komplette overblik af netværket.

      1. Hej

        Benytter du noget geoblocking på din usg router og i givet fald hvordan opsættes dette? Jeg synes ikke jeg kan finde noget om det i manualen.

        Jeg kan bare konstatere at man kan fjerne rigtig meget spam og hacking forsøg ved at blokere for “slyngel”-lande primært Rusland og Kina.

        1. Jeg bruger ikke geo-blocking, men du har helt ret i at man kan undgå rigtig mange angreb med den metode. Jeg tror ikke der er noget i GUI som du kan bruge, men du kan helt sikker scripte dig ud af det i CLI. Den process kan automatiseres.

  5. Fed læsning af dine test

    Jeg er selv hoppet på UBNT produkterne til det nye hus jeg flytter i

    Men ved ikke helt om jeg kan få en router fra UBnT til at virke på altiboks for at skrotte den zyxel de levere med

    Har IP cam fra Unify samt en though 8ports switch der skal styre kablerne rundt i huset med poe til enhederne

    1. @Kristian. Har selv Altibox, og bruger en USG fra Ubiquiti uden nogle problem.
      Brugte en Cisco ASA5505 tidligere, men den kunne ikke følge med når fiberen blev sat op til +100Mbit! Du skal bare bede Altibox om at sætte deres Zyxel router til “Bridged mode”, så sætter du bare din egen router ind efter Zyxel’n. Husk at hvis du har tv fra Altibox, skal du stadig have dine netværkskabler i Zyxel boksen, de skal ikke flyttes. Det er kun dit router/internet som du bliver herre over.

  6. Tak for en god serie!

    Som jeg forstår videon har du ikke nogen switch mellem din USG og dine AP, hvordan kobler du alle 3 AP til en USG? Eller har jeg misforstået?

  7. Hej,

    Jeg har desværre ikke nået at se alle dine videoer endnu men skal have skiftet mit Apple Extreme + 2xExpress setup ud. Jeg har en 100MBit i den ene ende af huset. Jeg har set på AmpliFi HD Mesh Router som jeg forstår er i Ubiquiti’s consumer serie. Har du nogen idé om den performer lige så godt som dem du anmelder her? Min plan var at have en router i den ene ende hvor signalet kommer ind, og så have et enkelt meshpoint i den anden halvdel af huset. Muligvis kablet via ethernet. Jeg vil som så mange andre gerne undgå avancerede setup’s og servere osv.

  8. Hej,

    Jeg har netop købt et hus i tre etager, hvorfor jeg overvejer et lignende setup som dit. Har du mulighed for at beskrive hvad jeg skal købe udover de tre AP-AC LR, hvor der placeres en på hver etage.

    På forhånd tak 🙂

  9. Hej Steen,

    Super fede test. Hvilken Switch benytter du mellem router og accespoints ? Vil gerne lave et “gæstenetværk/VLAN” som du har lavet til kun mobilen trådløse enheder.

    Mvh. Torben

    1. Jeg bruger en gammel 24-port managed gigabit switch fra ZyXEL (GS2024), men den står for udskiftning. Jeg overvejer seriøst at investere i ubiquiti’s 24port POE switch, da den vil flette smukt ind i unifi controllersoftwaren.

  10. Hej Steen
    Jeg har nu set hele serien om wifi igennem og har taget mig sammen til at skufte til 2 stks AP fra Ubiquiti.
    Min D link router fejler intet, men jeg eksker at nørde med stats.
    Hvilken Ubiquiti Router bruger du? Er det deressecurity gateway? Og i så fald, kan du anbefale den?

  11. Hej Steen,

    Jeg skriver muligvis ikke det rigtige sted – i så fald: sorry… Men kunne du ikke ved lejlighed teste Linksys Velop?

    Mvh
    Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *