Udfordringen med Wifi -part III: Bluetooth kan give ustabilt wifi

Bragt i Computerworld d. 4. august 2015

Sidste artikel snakkede jeg om mikrobølgeovne som støjkilder. Her var der tale om apparater som ikke har til formål at udsende stråling, men støjer som en konsekvens af deres operation.

Det skal i parentes nævnes, at jeg ikke var specielt imponeret over min mikrobølgeovns evne til at minimere mængden af RF energi der undslipper. Jeg overvejer om jeg skulle besøge mine naboer sammen med lidt målegrej for at se om det er en tendens, eller om min ovn er specielt elendig. Måske en kommende artikel værd?

I denne artikel vil jeg snakke lidt om apparater som har til formål at udsende stråling, altså apparater som på samme måde som wifi benytter ISM båndene til at transmittere data.

 

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Udfordringen med Wifi -part II: En mikrobølgeovn kan mere, end bare varme mad op

Bragt i Computerworld d. 2 juli 2015

Lad os tage et praktisk eksempel på hvordan wifi kan blive forstyrret, og hvilken effekt den forstyrrelse har på en almindelig applikation. Som så mange andre er jeg, og ikke mindst min datter, en ivrig forbruger af streaming via netflix. Jeg har ikke et nymodens smart-tv, så jeg benytter en chromecast-dongle fra Google til at se netflix på mit TV. Chromecast-donglen forbinder til internettet via 2,4GHz wifi. Dermed er det vigtigt, at bemærke at den konkrete problemstilling jeg opridser i denne artikel kun vedrører produkter på 2,4 GHz båndet. Den nemme løsning er, som beskrevet i første klumme, at benytte 5 GHz – forudsat at dine klienter understøtter det, selvfølgelig.

 
Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Udfordringen med Wifi – part I

Bragt i Computerworld d. 29 juni 2015

Da jeg renoverede mit hus for 5 år siden benyttede jeg lejligheden til at trække Ethernet kabler mellem et krydsfelt i kælderen og alle rum i huset. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er så nørdet, at jeg har masser af jern kørende og samtidig så gammeldags, at adskillige stykker jern er af stationær type.
Min wifi router herhjemme understøtter ieee802.11ac og har tre 5 GHz antenner, hvilket giver en maksimal hastighed på det trådløse på 1300 Mbps. Jamen så er det vel på tide at pensionere mit sløve 1000 Mbps LAN til fordel for det nye superhurtige WLAN? Nej det er det ikke, og jeg vil spendere et par artikler på at fortælle om hvilke udfordringer der er med wifi.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Har du nogensinde mødt brugerne af dine IT løsninger?

Bragt i Computerworld d. 3. juni 2015

I forbindelse med kommunalvalget I 2013 faldt jeg i snak med en repræsentant for ældresagen til et borgermøde og det endte med at jeg meldte mig som IT frivillig for ældresagen.

Det betyder i praksis at jeg 2-3 uger om året har en vagttelefon som de ældre i min kommune kan ringe på hvis de har IT-relaterede problemer.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Udfordringen for DSL part IV : Modulation

Bragt i Computerworld d. 19 december 2014

Sidste artikel var om de grundlæggende krav til et DSL system, og vi er nu klar til at snakke lidt om kapacitet og om den grundlæggende opgave:

Jeg har taget et billede af min datter, som skal sendes til hendes farmor.

Billedet er et digitalt foto, og består derfor basalt set af en lang række ettaller og nuller. Denne digitale strøm af data skal sendes igennem en analog transmissionskanal (i vores tilfælde et kobberkabel), og på den anden side modtages som en nøjagtig kopi af den samme digitale strøm.

Der er altså behov for en oversættelse fra den digitale verden til ”noget der kan sendes i den analoge verden” og så tilbage igen. Dette kaldes, at signalet moduleres og efterfølgende demoduleres.

Dét, at modulere et signal er faktisk en ganske gammel teknik, bedst illustreret med on/off-keying, hvor information transmitteres ved at tænde og slukke for signalet (bærebølgen). Det bedste praktiske eksempel på on/off-keying må vel næsten være en opfindelse, som blev gjort omkring 1840 af en kunstner ved navn Samuel F.B. Morse.

 

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Udfordringen for DSL part III : Krav til stabilitet

Bragt i Computerworld d. 24 juli 2014

De foregående artikler handler om det miljø som DSL skal fungere i, og nu vil jeg i sommervarmen slappe af med en artikel om hvilke krav vi så stiller til et DSL system. Der er to primære ting som vi kan stille krav om: Hastighed og stabilitet.

Når vi snakker hastighed så er der et loft, altså den højest mulige hastighed som er defineret dels af den teoretiske grænse, som gode gamle Claude Shannon har beskrevet, og dels en praktisk/implementeringsmæssig grænse. Dette kommer jeg mere ind på i næste artikel som handler om modulationsteori.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Udfordringen for DSL part II : Støj

Bragt i Computerworld d. 21 juli 2014

Sidste artikel beskrev kabler som den transmissionskanal, DSL skal overvinde for at få flyttet dine bits frem og tilbage. Dæmpning og ekkoer… Så kan det da ikke blive værre?

Jo det kan det i dén grad, for DSL er desværre ikke alene på kablet. Pladsen deles med en masse støj af forskellig beskaffenhed, hvilket er hvad denne artikel handler om.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Udfordringen for DSL part I : Kabler

Bragt i Computerworld d. 3. juli 2014

Vi skal snakke kabler, og for at det ikke skal fylde en hel bog holder jeg det på et nogenlunde overordnet plan. Men jeg er alligevel nødt til at slå nogle begreber fast, for at den kommende artikelserie giver mening.

Basis for al kommunikation mellem A og B er at et signal, x, sendes fra A. I den anden ende modtager B så det signal som y. I det ideelle tilfælde modtages signalet fuldstændig uændret, altså y=x og alle er glade. Den vej som signalet rejser mellem A og B kaldes transmissionskanalen, H, og det modtagne signal y kan således udtrykkes som en funktion af H og x, altså y=H*x. I det ideelle tilfælde er H=1, således at y=1*x = x. Dimensionen for x og y er typisk spænding (V), og H er dimensionsløs, og udtrykkes i dB (decibel, en logaritmisk skala). Sidst skal vi huske på, at alle de ovenstående udtryk er frekvensafhængige, altså y(f) = H(f)*x(f).

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

”Rygterne om kobbers død er stærkt overdrevne…”

Bragt i Computerworld 3. juli 2014.

Digital Subscriber Line eller DSL er en paraplybetegnelse for teknologier som transmitterer data over telefonledninger. Ledninger?!? Ja, de unge læsere måber, men det er søreme rigtigt! I gamle dage før mobilen overhovedet var en våd drøm foregik telefoni igennem kabler, der blev gravet ned i jorden. Det lyder enormt støvet og gammeldags, ikke sandt? ”Sådan levede vi i oldtiden: Arkæologisk udgravning afslører fire potteskår, et billedrørs TV og et telefonkabel…”

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

E-valg: Skaber langt flere problemer end det løser

Kronik indsendt til Berligske Tidende i 2013, blev ikke publiceret. I mellemtiden faldt lovforslaget heldigvis til jorden. Men mon ikke det kommer på banen igen?

Regeringen har besluttet at indføre e-valg i Danmark ved at ændre på valgloven således, at det nu bliver lovligt, at f.eks. kommuner iværksætter forsøg med ”digital stemmeafgivning” på afstemningsstederne. Det fremlægges som om lovforslaget bare åbner muligheden for at lave forsøg med digital stemmeafgivelse, men der er ingen tidsbegrænsning i det nye lovforslag, så i praksis vil der efter vedtagelsen af lovforslag L132 være åbnet for e-valg i Danmark. Hvorfor haster det så meget med at få indført e-valg, at man ikke i tilstrækkelig grad tager højde for alle de ulemper og risici det indebærer?

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone