Gør det selv-IOT: Sådan bygger du en dims der kan tænde/slukke for andre dimser over internettet – Del 4/4: Softwaren og test af det endelige ’produkt’

VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.

I de forløbne tre klummer har vi specificeret hvad vi vil have at enheden skal kunne gøre. Vi har foretaget nogle valg, og vi har forberedt vores raspberry pi til at virke i den kontekst som vores produkt skal. Senest har vi loddet noget hardware sammen. Vigtigst af alt: Jeg har overlevet. Ingen stød og software-frustrationerne har ikke været af en så alvorlig karakter at det har kunnet få mig til at hoppe ud af vinduet. Success!

Denne fjerde og sidste del af serien vil handle om selve den software vi skal skrive for at implementere vores API og for at kunne manipulere med GPIO pindene.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Gør det selv-IOT: Sådan bygger du en dims der kan tænde/slukke for andre dimser over internettet – Del 3/4: Hardwaren

VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.

Jeg har været i byen og shoppe ingredienser siden sidste artikel, så nu skal vi bage. Opskriften er simpel:

  1. Tag en spand og tilføj ingredienserne.
  2. Tilsæt loddetin
  3. Tilsæt varme
  4. Rør rundt
  5. Tilsæt et par dråber blod, et mindre brandsår og et passende udvalg af obskøne gloser (og her er der virkelig mulighed for at lade fantasien blomstre!)
  6. Rør rundt igen
  7. Konstater, at det ikke virker
  8. Stir arrigt på printet et par timer (eventuelt en lille detour omkring sidste del af step 5) og sov derefter på det
  9. Fix den helt åbenlyse fejl som du burde have opdaget efter 5 nanosekunder
  10. Prøv igen
  11. Hvis det stadig ikke virker, gå til step 8 (og husk nu step 5 – din hardware skal blive bange for dig, ellers er du for pæn i sproget)
  12. Hvis det virker, så slip hvad du har i hænderne, og fjern dig forsigtigt fra opstillingen

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Gør det selv-IOT: Sådan bygger du en dims der kan tænde/slukke for andre dimser over internettet – Del 2/4: Installation og forberedelse af Raspberry Pi.

VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.

Sidste artikel fik vi specificeret dimsen vi skal lave. Før vi begynder på at lave hardware og den egentlige kode, så skal vi have klargjort vores raspberry pi til brug. Den process beskriver jeg i denne klumme, og de to næste klummer kommer så til at handle om hardwaren og selve softwaren.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Gør det selv-IOT: Sådan bygger du en dims der kan tænde/slukke for andre dimser over internettet – Del 1/4

VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.

En af mine gode venner, Dan, står bag et nyt smart collaboration tool, Skarpline. Lidt alá Sharepoint, bare meget bedre. Over en øl i juleferien kom vi til at snakke lidt om det, og i den sammenhæng kom det frem at Dan ville implementere ny funktionalitet, hvor Skarpline kan kommunikere med og kontrollere eksterne systemer. Til det havde Dan brug for noget der kunne bruges til at demonstrere den funktonalitet, og ”du dimser jo med alt muligt, så kan du ikke lige strikke noget hardware sammen…”. Og før vi vidste det, gik snakken om at kommunikere med Internet of Things fra en åben platform som Skarpline.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Indien, Facebook, Internet.org og net neutralitet

Bragt i Computerworld d. 18 januar 2016

For adskillige år siden blev “Internet.org “ initiativet startet af Facebook, og p.t. foregår der en større diskussion omkring dette initiativ i udenlandske medier.

Kort fortalt går det ud på at tilbyde gratis “basis internet” til 1 milliard indere som i dag ikke har nogen internetforbindelse. Det lyder jo umiddelbart som noget man kan have svært ved at have noget imod, men sagen er lidt mere kompliceret end det.

Der er nogle store dilemmaer og jeg synes derfor det er en interessant diskussion, og det ville være ærgerligt at gå glip af den her i vores lille andedam.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Langtids leverandørtest

Bragt i Computerworld d. 7 januar 2016

Jeg skal da også prøve at lave en anmeldelse af et produkt her i klummen. Men jeg vil selvfølgelig være anderledes, end alle de andre.

Jeg vil derfor lave en anmeldelse af et produkt, som ikke sælges længere.

En produktanmeldelse bygger som regel på en korttidstest af et nyt produkt, og det er jo også hvad man normalt er interesseret i: ”jeg skal bruge ny dims, er dims#A eller dims#B bedst?”

Denne slags tests fokuserer på funktionalitet, pris og performance. Men når nu dimsen er i hus og installeret så overgår man fra købs- til driftsfasen. Vi nørder skifter elektronik oftere end underhylere men dog sker det, at en dims kommer til at leve i hjemmet i længere perioder, og her kommer min test ind i billedet.

For kan man regne med at producenten vedligeholder softwaren? Hvad med ny funktionalitet?

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Tips&tricks: Sådan fikser du lav wifi hastighed på Apple iPhone og iPad

Se hvordan du ændrer indstillingerne på denne video

Jeg oplevede på min iphone6+ under en test, at wifi var alt for langsomt – både hastighed og latency. Samme problem oplevede jeg på en ipad. Men en android phone og en anden iphone havde ikke problemer med hastigheden.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Nørdoteket: Nu også på Youtube!

Det sker, at ord ikke er nok. Så må man ty til levende billeder og derfor har jeg oprettet Nørdotekets Youtube kanal, hvor jeg vil uploade videoer med forklaringer og instrukser til installation af diverse dimser. Har du forslag til noget du gerne vil have at jeg forklarer i en video, så skriv det i kommentarfeltet!

For at være tro mod nørd-stilen har jeg valgt at indvi kanalen med en video der viser en simulering af effekten på telefonkablets overføringsfunktion af en bridged tap. Se den her.

Tænker du “hvad fanden er en bridged tap?!?”, så kan du læse meget mere her.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Den er da flot, Skat, men hvad kan den bruges til?

Bragt i Computerworld d. 20 oktober 2015

Efter et ganske langt tilløb er det endelig lykkedes et lille team af ildsjæle I Net afdelingen at give Fullrate’s kunder mulighed for native IPv6.

Hvorfor synes jeg at det er så fedt, hvorfor har det taget så lang tid, og hvorfor skulle du som kunde overhovedet interessere dig for IPv6? Det synes jeg er tilstrækkelig interessante emner til at jeg vil brænde en klumme af på at snakke lidt om det.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid på en komplet gennemgang af IPv6 – der er masser af udmærkede artikler at finde rundt omkring på nettet, f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/IPv6 og direkte fra kilden https://tools.ietf.org/html/rfc2460

Vi går jo ellers og praler af at det der internet er på forkanten af den teknologiske udvikling og så kommer jeg her og forsøger at puste mig op om at jeg er med på beatet med introduktionen af en 17 år gammel teknologi (RFC2460 er fra 1998). Hvordan kan implementeringen af noget så gammelt betragtes som en nyhed?

Sandheden er, at IPv6 er tudsegammel og at teknologien da også allerede er implementeret mange steder – bare ikke for særlig mange slutbrugere. Det er der mange forklaringer på, og jeg vil prøve at beskrive nogle af de udfordringer jeg selv har måtte kæmpe med.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

I dag er det Bredbånds 20 års fødselsdag

Bragt i Computerworld d. 18 august 2015

I dag er det præcis 20 år siden at det amerikanske standardiseringsinstitut ratificerede ANSI T1.413, hvilket var startskuddet til bredbånd, som vi kender det i dag.

Den første version af ADSL understøttede op til 6,144 Mbps downstream og 640 kbps upstream.

Før da var ISDN den eneste mulighed for en almindelig forbruger der ville mere end de op til 56 kbps man kunne trække gennem et modem.

Klik HER for at læse mere

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email